top of page

Min lille patchwork lap kommer på Trapholt museum 😊

Opdateret: 7. nov. 2021

Selv om jeg mest har fingrene i maling og pensler, så har jeg også en del erfaring med symaskine, nål og tråd - så da Kunstmuseet Trapholt i Kolding efterlyste interesserede til at deltage i fælles kunstværk, som de kalder “Tæt på træer“ var jeg ikke i tvivl om at det måtte jeg være med i 🌳🌴🌿. Opgaven var at levere en håndsyet patchwork lap på 20x20 cm med et blad fra et træ, der har en særlig betydning. Lappen skal, sammen med mange andre, indgå i en kæmpe kunst installation på 6x10 m på Kunstmuseet Trapholt.

Til lappen var en fastsat farveskala og målene lå fast - så det var en sjov udfordring at være kreativ med begrænsning.

Så spørg lige om jeg glæder mig til at se det færdige kunstværk af flere hundrede lapper. Min lap er afsendt forlængst og indgår nu i det fælles kunstværk, som udstilles uge 34.

Jeg valgte et blad fra vores smukke rødtjørn, som altid står med de smukkeste blomster her slut maj/juni og signalerer at nu er det snart sommer.


Her ses min skitse, lappens forside og bagside.


52 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page